Startside
Film
Alpha
Alpha
Alpha, Golshifteh Farahani, Emma Mackey, Tahar Rahim
Original titel
Alpha
instruktør
Julia Ducournau
år
2025
Aldersgrænse
15
Skuespillere
Golshifteh Farahani, Emma Mackey, Tahar Rahim
land
FR
genre
thriller , horror , sci-fi
tilgængelig fra
01/02/2026
note
synopsis
Begyndelsen. Tidspunktet er et sted sidst i 1980’erne i et samfund parallelt til vores, hvor en begyndende epidemi med reference til AIDS udarter sig med et helt andet sygdomsforløb, end noget vi kender til. For ofrene resulterer det i en nærmest surrealistisk tilstand med indtørret hud i en marmoragtig tilstand for til sidst at gå til grunde. Vi møder her den endnu kun 5-årige Alpha, som følger stregen fra en sort pen på sin onkels arm fra det første stik til flere, som allerede har sat sine spor. Otte år senere er Alpha til fest og får i omtåget tilstand en tatovering på sin arm, bogstavet A. Hendes mor, der er sygeplejerske, frustreret over situationen, insisterer på, hun får foretaget en blodprøve, der skal vise, om hun er blevet inficeret. I skolen lægger de fleste afstand til hende undtagen en jævnaldrende dreng, som har udsat sig selv for samme risici. En dag kommer Alpha hjem fra skole og møder da for første gang i årevis sin ustabile onkel, som hun ikke kan huske og står med et problem mere på hånden. Hendes mor har omvendt en forventning om, at de kan være en støtte for hinanden. Alpha har ingen nærværende far, så onklen udfylder en vis rolle. Situationen er knugende for dem alle – også udenfor er samfundet ved at gå i opløsning.