På dette website anvender vi cookies til statistiske formål for at optimere hjemmesidens brugervenlighed og funktionalitet. Gennem dette vindue kan du vælge, om du vil aktivere eller deaktivere disse cookies. Nødvendige cookies kan du ikke afvise, da hjemmesiden ikke kan fungere uden. Du kan til enhver tid ændre dit samtykke via link nederst på siden.
Midlertidlig ikke tilgængelig - Kontakt MPLC for mere information
synopsis
”Oasis: Supersonic” er den ufiltrerede historie om indiebandet, Oasis, der blev et af verdens mest spillede og skandaleombruste rockbands og som blev soundtrack for en hel generation.
Filmen dokumenterer bandets vej til berømmelse fra starten i 1991 til de nu legendariske og rekordsættende koncerter i Knebworth Park i 1996, hvor 2.6 mio. mennesker forsøgte at få billet. I centrum for det hele står naturligvis brødrene Liam og Noel Gallagher, der sammen finder den musikalske opskrift på 90’erne med hits som Wonderwall, Don’t Look Back in Anger og Champagne Supernova, og som skabte kaos og skandaler hvor end Oasis turnerede. Vi får et unikt indblik i brødrenes vanvittige had-kærlighedsforhold, der drives af jagten på berømmelse, rivalisering, druk og stoffer men også af respekt for den enes geniale evner som komponist og den andens talent som forsanger og provokatør.
Gallagher-brødrene har givet adgang til privat og aldrig før offentliggjort video- og lydmateriale og fortæller her for første gang selv hele historien om Oasis. Instruktøren bag filmen er Matt Whitecross (The Road to Guantanamo) og den Oscarvindende producer James Gay-Rees, der stod bag den intime og rørende film, ”Amy”.